København

Konference: Fremtidens Digitale Arbejdsplads

Konference: Fremtidens Digitale Arbejdsplads

Hvordan skaber man de bedste rammer for virksomhedens medarbejdere i en digital tidsalder?

Tidspunkt

23.09.2021 kl. 08.30 - 13.00

Beskrivelse

Nogle vil sige, at den allerede er her, den digitale arbejdsplads. For efter corona er det de færreste, der ikke har lagt arm med digitale værktøjer fra hjemmearbejdspladsen. Nu er mange helt eller delvist tilbage igen, men hvad kan vi tage med af gode erfaringer fra corona-året ift. det digitale arbejdsliv? Hvad kræver det i form af ledelse? Og hvordan kan vi skabe de bedste rammer og en virksomhed, der kan rumme forandringerne?

De spørgsmål kan du blive klogere på, når Ørestad Innovation City Copenhagen (ØICC), som AAU CPH er medlem af, og Rambøll inviterer til halvdagskonference d. 23. september. Her er der sat fem eksperter i stævne, herunder Christian Ørsted, forfatter til Livsfarlig Ledelse og Fatale Forandringer. Se hele programmet nedenfor.
 

PROGRAM

  • 08.30 - 09.00: Registrering og let morgenmad
     
  • 09.00 - 09.05: Velkommen ved Lena Kjær, HR Director i Rambøll og Sophie Witzke, konstitueret leder i ØICC
     
  • 09.05 - 09.45: Den forandringsparate organisation. Forandringer er uundgåelige. Hvordan skaber vi en organisation, der er klar til det uforudsigelige? Og er medarbejdernes modstand mod forandring en myte? Ved Christian Ørsted, forfatter til Livsfarlig Ledelse og Fatale Forandringer
     
  • 09.45 - 10.00: Pause
     
  • 10.00 - 10.45: Drop distanceledelse – det handler om virtuelt nærvær. Ledelse sætter tonen og rammerne på arbejdspladsen. Hvad gør vi for at skabe gode rammer for arbejdslivet – også når det rykker ind i det virtuelle rum? Ved Lise Dahl Arvedsen, Ph.D. og partner i Augmenti
     
  • 10.45 - 11.15: Hvordan Rambøll har digitaliseret deres onboarding-proces af nye medarbejdere under corona og læringer herfra, ved Lena Kjær, HR Director i Rambøll Danmark
     
  • 11.15 - 12.00: Valgfri arbejdstid, arbejdssted og brug af omsorgsdage, kan man det? Om arbejdet med den grænseløse og digitale arbejdsplads i praksis, og om psykologien bag det hele. Hjerteforeningen fortæller om erfaringerne før, under og efter det skelsættende forsøg med at sætte arbejdspladsen fri. Hjerteforeningen ved direktør Anne Kaltoft og HR udviklingskonsulent Stine McBean Larsen
     
  • 12.00 - 12.05: Tak for i dag
     
  • 12.05 - 13.00: Netværk og frokost


Konferencen er på dansk og henvender sig til alle, der er interesseret i forandringsledelse, online ledelse og udfordringer/muligheder ved det digitale arbejdsliv. Konferencen er lavet i samarbejde mellem Rambøll og innovationspartnerskabet Ørestad Innovation City Copenhagen (ØICC).


Kontakt

Catharina Høgdal, e-mail: ch@oicc.dk, tlf.: +45 50 87 90 90


Tilmeld dig her

Pris

Gratis

Arrangør

Ørestad Innovation City Copenhagen og Rambøll

Adresse

Rambøll, Hannemanns Allé 53, 2300 København S

events

Se listen