AAU logo

København

Skimmelsvampe i bygninger - kursus hos BUILD

Kom med på dette kursus og lær at håndtere skimmelsvampe i bygninger.

Tidspunkt

23.09.2020 kl. 09.00 - 16.00

Beskrivelse

Skimmelsvampevækst i bygninger er et udbredt problem i både boliger, kontorer, skoler og institutioner. Det er vigtigt at standse og fjerne væksten hurtigt. Skimmelsvampevækst kan være sundhedsskadelig for bygningens brugere og fugten, der er årsag til skimmelsvampevæksten, kan skade bygningen. Fugtproblemer går sjældent over af sig selv. De bliver typisk værre og værre, hvis man ikke griber ind. I en skimmelsvampesag bør årsagen, dvs. de fugtproblemer, der har forårsaget skimmelsvampene, altid afklares og afhjælpes, før skimmelsvampene fjernes. At håndtere skimmelsvampe i bygninger kræver indsigt i bl.a. undersøgelsesmetoder, mulige årsager til fugtproblemer, vurderingskriterier og udbedringsmetoder.

Kurset tager udgangspunkt i den kommende SBi-anvisning om skimmelsvampe: Skimmelsvampe i bygninger - undersøgelse og vurdering.

DU FÅR:

  • Viden om skimmelsvampevækst i bygninger og de mulige konsekvenser for bygningens brugere.
  • Kompetencer til at undersøge og vurdere skimmelsvampevækst i bygninger.
  • Indsigt i, hvordan man afklarer årsagen til skimmelsvampevæksten, bestemmer omfanget og vurderer den sundhedsmæssige risiko.
  • Viden om, hvordan man planlægger og gennemfører tiltag til at fjerne skimmelsvampene og forebygger ny skimmelsvampevækst.

MÅLGRUPPE:

Kurset henvender sig til rådgivere og udførende, der beskæftiger sig med skimmelsvampevækst i bygninger, men det kan også være nyttigt for driftspersonale i boligbyggeri og for bygningsejere.

UNDERVISERE:

  • Seniorforsker Erik Brandt, Aalborg Universitet, BUILD Aalborg Universitet
  • Professor Lars Gunnarsen, Aalborg Universitet, BUILD Aalborg Universitet
  • Forretningsleder Ulf Thrane, Teknologisk Institut

Pris

Kr. 4.800 ekskl. moms - Early bird rabat: Tilmeld dig senest 23. august 2020, så giver vi 10% rabat på deltagerbetalingen

Arrangør

BUILD Aalborg Universitet

Adresse

BUILD Aalborg Universitet, Aalborg Universitet København, A. C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV

Mere information

https://kursus.sbi.dk/skimmel

events

Se listen