København

reglementer og politikker

rygeregler

Al rygning, herunder også e-cigaretter er forbudt indendørs i samtlige af universitetets bygninger og køretøjer. Rygning er kun tilladt i de dertil indrettede rygezoner – og altså ikke ved indgange, på altaner og balkoner eller andre steder på campus. Rygeforbuddet gælder på alle årets dage og også i forbindelse med f.eks. konferencer, møder, receptioner og fester. Ansatte og studerende har alle et ansvar for, at reglerne overholdes.

Overtrædelser af rygereglerne kan ultimativt føre til bortvisning fra campusområdet

Du kan læse AAU's rygepolitik her. 
 

Find rygekabiner og rygezoner

Der er i alt 6 rygezoner og 4 overdækkede rygekabiner, som er placeret rundt omkring på udendørsarealerne. Det skulle derfor være muligt at nå derhen selv i løbet af en kort pause, uanset hvor på campus man befinder sig. Røde nudging-prikker og tydelig skiltning gør det desuden nemt at finde vej. Alle Rygekabiner og rygezoner er udstyret med bænke og askebægre. Se oversigt over rygezoner og rygeskure herunder:

 

Kort over rygezoner

Levende lys

Af sikkerhedsmæssige årsager er det ikke tilladt at bruge levende lys på AAU CPH. Dette gælder for alle på campus.

Studenterarrangementer på campus

Studerende, som ønsker at låne lokaler i forbindelse med arrangementer og events (såsom fest, foredrag, oplæg med relation til AAU mm.), har mulighed for at ansøge om lån af lokaler på AAU CPH. Vær opmærksom på, at studenterforeninger skal registreres hos AAU, før det er muligt at låne lokaler til arrangementer. 

Download ansøgningsskemaet her

Er der yderligere spørgsmål, kan Campus Service CPH kontaktes på CID@cph.aau.dk

Nedenstående regler skal også gennemlæses og godkendes i forbindelse med afholdelse af studenterarrangementer.

Find reglerne på dansk her

Find reglerne på engelsk her

Anvendelse af lokaler og campusarealer til alternative formål

For at bistå brugere, der ønsker at afholde en alternativ, faglig aktivitet på AAU CPH, har Fælles Service CPH udarbejdet et sæt lokale retningslinjer for at sikre, at AAU’s regler på området overholdes. 

Alternative, faglige formål dækker over brug, der adskiller sig fra områdets normale anvendelse og kan f.eks. omfatte udstillinger og forsøg i forbindelse med projektarbejde eller forskning. En sådan anvendelse vil som udgangspunkt kunne tillades, så længe det sker i overensstemmelse med reglerne og ikke er i modstrid med den øvrige aktivitet i området eller på campus i det pågældende tidsrum. 

Se reglerne her