AAU logo

København

Nyheder

Kajakklubben på AAU CPH genåbner

Kajakklubben på AAU CPH genåbner

På grund af den positive udvikling af coronasituationen i Danmark, har kajakklubben fået mulighed for at genåbne.

Universitetsdirektøren har givet tilladelse til, at kajakklubben genåbner, så medlemmerne kan komme på vandet igen. Klubben er nu i gang med at forberede åbningen, så hold øje med kajakklubbens Facebookprofil, så du får besked, når det igen er muligt at komme ud i kajakkerne.

Det er udelukkende kajakklubbens skur med udstyr, der får lov at åbne for medlemmerne. Campus vil fortsat være lukket.

For at holde fast i den gode udvikling frem mod en fuld åbning af samfundet er det fortsat vigtigt at overholde alle gældende retningslinjer for begrænsning af smittespredning. Derfor gælder forsamlingsforbuddet for mere end 10 personer også i kajakklubben. Det er også stadig vigtigt at holde god afstand til hinanden og at sørge for god håndhygiejne med hyppig håndvask eller brug af håndsprit.