København

Nyheder

Krav om mundbind på AAU

Ud fra beslutninger vedtaget af regeringen og Folketingets partier er der krav om mundbind på AAU fra søndag den 19. december. Der skal bæres mundbind, når man færdes indendørs på universitetet. Altså, når man står eller går, men IKKE når man sidder ned. Dette gælder alle situationer både i fællesarealer som gange og kantiner og i undervisningslokaler og auditorier.

Regeringen og Folketingets partier besluttede før jul at indføre nye restriktioner for at imødegå stigende spredning af coronasmitte. På Aalborg Universitet betyder det følgende fra søndag den 19. december:

  • Det er obligatorisk at bære mundbind, når man befinder sig indendørs på universitetet. Kravet gælder ved færden på fællesarealer, for eksempel i kantiner, men ikke i forbindelse med undervisning og eksamen. Mundbindet kan fjernes helt eller delvist, hvis der er en anerkendelsesværdig grund til det, f.eks. ved indtagelse af mad og drikke.
  • Enkelte af AAU’s bygninger eller lokaler er defineret som mundbindsfri. Dette gælder hovedsagelig administrationsbygninger eller kontorområder, hvor der ikke forekommer generel færdsel eller trængsel. Det vil være de samme bygninger, som var mundbindsfri sidst, der var indført krav om mundbind. Mundbindsfri bygninger/lokaler vil være klart markeret med skiltning.
  • Kravet om mundbind gælder for alle ansatte, studerende og besøgende. Visir kan erstatte mundbind.
  • Kravet om at kunne fremvise et gyldigt coronapas for at få adgang til universitetet forlænges fra 19. december og fire uger frem.