København

Merchandise

Fra 1. november 2018 kan Aalborg Universitet via en nye aftaleleverandør få vort logo og dermed kendskabet til Aalborg Universitet spredt rundt i verden med vore mange ambassadører.

Aalborg Universitet har, som tidligere skrevet ud, netop indgået en 4-årig rammeaftale med firmaet bconzept fra Aalborg, https://bconzept.dk/shop/frontpage.html, om levering af merchandise, profilbeklædning samt gaveartikler med vort logo. 

Sortiment på aftalen

Køb af merchandise, profilbeklædning samt gaveartikler hos bconzept. Med aftalen følger der et fast sortiment af merchandise med logo, som ligger på lager. Det er de mest gængse artikler, som vi historisk kan se, at AAU har købt rigtig mange af.

Ud over dette sortiment, som I skal bestille via bconzepts punchout i e-handelssystemet, er der i punchout’en et faneblad med idéer og inspiration til hvad, I ellers kan bestille hos bconzept til de arrangementer mv., som I løbende afholder. Disse varer ligger ikke på lager, hvorfor I skal forvente en lidt længere leveringstid, set i forhold til de merchandisevarer, der ligger på lager, og som allerede er påført AAU-logo.

Lagervarer afsendes fra bconzept 2 gange om ugen og det vil tydeligt fremgå i punchout’en hvor lang leveringstid, I skal forvente på de enkelte varer, ligesom de oplyste priser på varerne er inklusiv alle gebyrer mv.

Punchout’en er tilgængelig i e-handelssystemet.

Bconzept har et meget bredt sortiment af både merchandise, profilbeklædning samt gaveartikler, og det betyder også, at ikke alle varer kan ses i punchout’en. I skal derfor blot kontakte Merete K. Haurum fra bconzept, såfremt I ønsker andre varer end dem, der ses i punchout’en. Merete står klar med idéer til jeres arrangementer, samt hvad I ellers kunne have af spørgsmål og ønsker til en konkret bestilling. Bestillingsvarer (altså de varer der ikke kan bestilles direkte via punchout) skal bestilles via fritekst i e-handelssystemet.

Meretes kontaktoplysninger er følgende:
Merete K. Haurum
Områdeleder
Telefon: 26210249
E-mail: mkh@bconzept.dk

Har du i øvrigt spørgsmål til selve aftalen kontakt indkøbsafdelingen, Karin Winther Jensen kwj@adm.aau.dk

Der findes ingen merchandise produkter på AAU CPH.

Har du spørgsmål vedr. merchandise kan de rettes til:
Informations disken i Byg A, 9940 3770 eller på mail: CID@cph.aau.dk