AAU CPH huser en række virksomheder for at skabe samarbejder på tværs af forskning, uddannelse og erhverv i form af f.eks. projekt- og forskningssamarbejde, fælles arrangementer mv. Vi kalder det "Co-location for co-creation," og på AAU tror vi på, at samarbejdet skaber en unik synergi på campus.
For en vidensintensiv virksomhed er der store fordele i at placere sig i et vidensmiljø, der kan være med til at udvikle virksomheden. Det daglige samspil mellem virksomhedernes ekspertise og universitetets ressourcer i form af forskere, studerende og faglige miljøer, giver et gennemgribende løft til konkurrence- og innovationskraften i den pågældende virksomhed.
Desuden får virksomheden adgang til viden og faciliteter i form af f.eks.
- Fælles projekter med forskere
- Studenterprojekter og studenterpraktik
- Adgang til laboratorier, værksteder og højteknologisk udstyr
- Andre innovations- og udviklingsfokuserede virksomheder
- Forsker-, branche- og innovationsnetværk
- Start-ups og inkubatormiljøer
- Konferencefaciliteter
- Kantine og fitness